Tulle Olsen

Vigersted Sogn har mere eller mindre altid været mit hjemsogn. Med en lykkelig barndom, som nummer 6 i rækken af en børneflok, som udgangspunkt.

Med sit kuperede terræn og mose- og skovrigdom er Vigersted et naturmæssigt meget varieret sogn. Derfor er det særdeles vigtigt at bakke op om det nuværende arbejde med stisystemer og fuglereservat – endelig er der kommet handlinger på tidligere års mange skåltaler. Vi må alle føle medansvar, dels for at bevare naturen, men også for med stor følsomhed om omhu at være med i dens videre udvikling.

Kildemarkedet 2009 på Kirkeengen
Kildemarkedet 2009 på Kirkeengen

Som barn oplevede jeg, at der var rigtig mange unge mennesker i sognet. På næsten hver gård var der mange børn, 2 piger og 2 karle og alt foregik med hånd- og hestekræfter. Der var gang i sangkor, gymnastik, husflid, husgerning og dilettant. Men især i de ”frie” timer, selv om der ikke var mange, var der gang i den hos hinanden med fodbold, slåskampe eller dans til harmonika.

I min ungdom var sognet stort set affolket for unge mennesker, idet mekanisering og mange hjælpemidler gav et helt andet liv i sognets mange hjem. Idrætsforeningen var stort set den eneste forening, der overlevede.

Efter 13 år væk fra sognet og tilbagevenden i 1973 til fødegård og sogn, beriget med mand og 2 piger, var det en positiv oplevelse at vende tilbage, hvor nye udstykninger, med velkomne nye beboere, gjorde et aktivt sogneliv muligt igen.

Med meget runde tal kan man sige, at på 15 år steg boligantallet i Vigersted fra 15 til 115. Dette medførte for bl.a. Idrætsforeningen et stærkt forøget medlemstal. For skolen betød det en 3-årig udbygning med overbygnings-skole og idrætshal, en børnehave og SFO og en genrejsning af  forsamlingshuset.

Idrætsforeningen påtog sig i disse år den brede kulturelle og idrætslige opgave. Teamet af bestyrelse og trænere besøgte nye tilflyttere med VIF-bladet og inviterede dem med i arbejdet. Dette, tror jeg, gjorde, at det ikke gik galt med så stor en udbygning i så lille et samfund. Gymnastikken havde et blandet pige- og drengehold på 50 personer, der fortsatte i rigtig mange år, hvor vi uddannede en mængde ledere og trænere. Målsætninger var 30 på kursus hvert år til gavn både lokalt og regionalt.

Dilettanterne blev genrejst efter mange års dvale og der var børneklub og ungdomsklub, hvor Ole Englund og undertegnede havde 62 unge medlemmer. Ole var fantastisk med sin sans for de unge, deres musik mm. Voksenklubben startede samt stjerneløb, Grønlandsaftner, fugleskydning osv. Voksenklubben eksisterer stadig med klubmøder og maddage.

Dette høje aktivitetsudbud har fortsat siden med bl.a. egnsspil, naturlegeplads, træningscentermm. K-udvalget(koordinerende udvalg) forsøger at samle trådene og er altid åbne overfor nye mennesker og ideer.

Ja, men bliver bare så glad for at bo i et sogn, hvor der godt nok kræves noget af dem, der kan og vil, men hvor resultaterne er super.